Lock & Load

Zoological Wildlife Foundation

Vi har i dag valgt, at vi begge ville skrive i bloggen, fordi vi har oplevet så meget, så derfor er der to indlæg for i dag.

Som Daniel har beskrevet i det andet indlæg, så startede vi dagen med at besøge Lock & Load. Til frokost tog vi ind på Lincoln Road Mall og fik en lækker, italiensk pizza. Da vejret så ud til at blive fint i dag, besluttede vi os for at vi bagefter ville køre ud til Zoological Wildlife Foundation. Det er en slags zoologisk have, bare meget mere autentisk, med personlige guider, og uden alle souvenirs’ne. Altså en meget bedre oplevelse end at gå i zoo.
Da vi ankom, blev vi modtaget af en guide, som viste os over i en stor pavillion. Her ville han ét efter ét hente nogle mindre dyr, som vi kunne få lov at holde, røre og kæle med. Det første dyr var en sød lille baby lemur/abe-lignende fyr (vi fik ikke fat i alle arterne, det engelske gik lidt hurtigt). Næste dyr var en alligator unge, og til sidst en albino-slange… Dén sprang vi lige over! 😀 Men det var virkelig fedt at få lov til at prøve at have dyrene i sine egne hænder. Bagefter blev vi kørt rundt i en stor “golfvogn” i det meste af parken, hvor vi så alle deres aber, fugle, store katte, kameler og meget mere. Også her fik vi lov til at røre ved mange af dyrene igennem burene.
Da tour’en var færdig, var der stadig to dyr, vi manglede at møde. Først var det en sort gibbon-abe. Den var så sød! Den var virkelig blød og helt rolig. Det var næsten ligesom at holde et lille barn – den holdt sig også tæt på vores krop, som om man var dens mor. Så bedårende! Den ville vi gerne have med hjem. Efter gibbon-aben kom vi til det, vi havde glædet os mest til; at møde den lille, sibiriske tiger. Det var virkelig en kæmpe oplevelse! Vi fik lov at lege med den, og den var virkelig legesyg. Næsten ligesom en almindelig kat. Den var simpelthen så sød, at det var svært at forestille sig, hvor farlig den er, når den bliver voksen. Vi kunne sagtens røre ved den over det meste af kroppen uden den reagerede eller blev sur. Vi fik taget en masse billeder og snakket med guiden, som fortalte os en masse om tigeren og dens omgivelser. Vi var sammen med tigerungen næsten i en halv time, hvor vi bare var helt opslugte af at kigge på den og lege med den, så vi fik så meget ud af det, som muligt Jeg er så glad for, at vi besluttede os for at bruge pengene på at prøve det – det var helt klart det værd! Guiderne var også rigtig gode, og man kunne virkelig mærke, at de involverede sig i sit arbejde og var omsorgsfulde over for dyrene. Det var generelt bare en fantastisk oplevelse. Billederne siger det hele (og der er mange af dem!) 😉

– Maria

IMG_3405IMG_3417IMG_3419IMG_3452IMG_3444IMG_3454IMG_3458IMG_3466IMG_3468IMG_3472IMG_3491IMG_3476IMG_3495

 

 

 

1

  • Gitte

    Sikke en oplevelse og sikke gode billeder, det er ikke noget I lige glemmer

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lock & Load