Palermo

Så er vi kommet til Palermo! Det gjorde vi søndag, hvor vi kørte fra Castelbuono. Her bor vi på et hotel lidt uden for centrum. Vi ankom ved middagstid, hvor vi tog ind til byen og fik vi os en gang frokost. Herefter gik vi en tur rundt i byen for at se noget af Palermos flotte arkitektur. Vi så bl.a. den store katedral og byens store teater, Teatro Massimo, som har beliggenhed midt på gågaden. Begge utroligt imponerende bygningsværker. Til aften tog vi ud i Forum Palermo, som er et stort indkøbscenter. Her fik vi os en omgang billig aftensmad og fik samtidigt shoppet en smule.

I går, mandag, stod på shopping i Palermos indre by. Vi gik ind til centrum fra vores hotel – en rask gåtur på omkring 3 km. På vej ind mod byen gik vi på opdagelse i et af Palermos gademarkeder, La Vucciria. Herefter stod der shopping på menuen, primært langs hovedgaden og i stormagasinet La Rinascente, som har beliggenhed inde i byen. Til aften var vi så trætte i benene, at vi kørte ud i Forum Palermo igen, for at få os en gang aftensmad.

I dag, tirsdag, har vi været på stranden det meste af dagen. Vi havde først bestemt os for at tage på Mondello strand, som skulle være den flotteste strand i Palermo, men den var simpelthen så overrendt, at vi måtte tage et andet sted hen. Vi endte på Capaci strand, som også var en rigtig fin strand. I dag har vi haft 36 grader – dog var der ”kun” 32 på stranden, pyha! Nu tager vi en slapper på hotellet, inden vi i aften skal finde et sted at spise. Vi glæder os meget til vi selv kan lave mad igen, det er ikke altid det sjoveste at være på restaurant 2 gange om dagen! First world problems 😀

Alt i alt er vores indtryk af Palermo meget blandet. Det er en by med mange facetter. Nogle områder er meget beskidte, og på mange gader ligger der affald og flyder. På dét punkt er Palermo ikke ret charmerende. Det er tydeligt at mærke, at det er en fattig by, hvilket også ses på bygningerne, som næsten alle er i forfald. Dog har byen også dens pænere sider, bl.a. den flotte arkitektur i midtbyen, en hyggelig havnefront og en smuk udsigt til hav og bjerge, nærmest uanset hvor du befinder dig i byen.

– Daniel

IMG_5905
Teatro Massimo

IMG_5915Katedralen i Palermo

IMG_5918Katedralen i Palermo

IMG_5920

IMG_5934Marked i Palermo

IMG_5939Havnefront i Palermo

IMG_5946

IMG_5945

Lidt fra San Francisco & meget fra Yosemite National Park

Lørdag var vores sidste dag i San Francisco. Vi startede med lækker, hjemmelavet morgenmad i den Airbnb-lejlighed, vi boede i. Bagefter tog vi i Golden Gate Park, hvor vi gik en tur. Parken er overraskende stor og super hyggelig. Vi spiste en is, mens vi så på de lokale spille fodbold på en af parkens mange græsplæner. Vi var også i Japanese Tea Garden, som er et lille område af parken, der er lavet i japansk stil. Her var virkelig fint! Frokosten blev indtaget på Lori’s Diner i North Beach. En diner i traditionel amerikansk diner-stil og med udsigt til stranden. Det kan godt anbefales! 🙂 Efter frokosten gik vi en tur langs stranden og ud på en mole, hvor der var flot udsigt ind over byen. Vi lavede aftensmad selv (for første gang på turen!) og hyggede med kortspil om aftenen.

Søndag og mandag har vi tilbragt i Yosemite National Park. Vi var primært i Yosemite Valley, som er en dyb dal omgivet af høje granitklipper. Vi boede i Curry Village, som er en form for campingplads, hvor man lejer et telt eller en hytte. Her boede vi i et lille telt udstyret med 4 senge og en såkaldt ”bear-locker”. Yosemite er nemlig bjørne-område, hvilket betyder, at alt mad skal låses inde i et metalskab for ikke at tiltrække de sultne bamser. Det tilføjede selvfølgelig lidt ekstra spænding til vores ophold 😀 Dog så vi ingen bjørne, mens vi boede der. Til gengæld så vi en masse andet! Søndag var vi ude ved Yosemite Falls, som er et af de højeste vandfald i verden. Her gik vi ud til Lower Yosemite Falls, som er den nederste del af vandfaldet, hvor vi kunne komme helt hen og røre ved vandet. Vandfaldet var super flot. Desværre er der alvorlig tørke i Californien, hvilket betyder at søer og floder svinder ind. Det kunne man også se på vandfaldet, som angiveligt plejer at være meget kraftigere, end det er nu. Dog var det stadig meget imponerende med sine 739 m. i højden. Vi var ude og klatre lidt på stenene, som ligger ved foden af vandfaldet. Vi fik også set Half Dome, som er et af Yosemites ikoner; et bjerg formet som en halvkuppel.
Mandag var vi ude og hike. Først tog vi en tur til Mirror Lake – en sø, som har fået sit navn fra den tydelige spejling i vandet. Efter den lille tur, gik vi tilbage på campen for at spise frokost. Om eftermiddagen var vi ude på et længere hike. Vi gik ad Mist Trail til Vernal Fall, som er et vandfald, der ligger langt op i bjergene. Det var en 5-6 kilometers lang gåtur, hvoraf meget af vejen gik nærmest lodret opad. Det var hårdt og svedigt, men hold op, hvor var vandfaldet smukt! Det er svært at sætte ord på, men tjek billederne længere nede. Det var alle kræfterne værd!
Alt i alt var det en super flot og unik oplevelse at være i Yosemite National Park. Naturen er simpelthen så vild, at det skal opleves, før man tror det. Dog kan det ikke anbefales at bo på Curry Camp om sommeren, da der simpelthen var alt for overrendt. Man står i kø til alt. Desværre er der ikke mange andre overnatningsmuligheder i Yosemite Valley.

I morges (tirsdag) forlod vi Yosemite og satte kursen mod Salt Lake City. Vi holdt pause i Bodie, som er en gammel guldmineby, hvor alle husene fra dengang er bevaret. Byen er nu forladt og bliver derfor kaldt en spøgelsesby. Den ligger laaaaangt ude i ingenting, men det var spændende at se, fordi alt stod som det gjorde for 100 år siden. Nogle huse stod stadig med møbler i.
Resten af dagen i dag har vi brugt på at køre igennem Nevada på nogle meget øde strækninger. Her kan man køre i flere timer uden at møde en anden bil. Vi er endt i en lille by, som hedder Wendover, og i morgen går turen til Salt Lake City og videre mod Yellowstone National Park.

Maria

IMG_5254

IMG_5257 IMG_5265

IMG_5267

IMG_5269

IMG_5276

IMG_5302

IMG_5342

IMG_5305

IMG_5310

IMG_5321

IMG_5328

IMG_5336

IMG_5340

IMG_5345

IMG_5360 IMG_5380

IMG_5385

IMG_5405

IMG_5409

IMG_5414

IMG_5415

IMG_5426

IMG_5430

San Francisco

Så er vi kommet til San Francisco. Helt præcist ankom vi torsdag, hvor vi kørte fra vores hotel i Novato til San Francisco. Torsdag startede dog med, at Maria og jeg måtte skynde os i et outlet, som vi også havde været i aftenen før, da det viste sig, at min far ikke kan huske hvad størrelse sko, han bruger (jeg har lovet at købe sko med hjem til ham). Så afsted med os og bytte til en større størrelse, og så kom jeg også til at købe et par sko mere… Ups… Dernæst kørte vi mod San Francisco, hvor vi skal være indtil søndag formiddag. Vi kørte ind på parkeringspladsen lige inden Golden Gate Bridge, som er byens varetegn. Her er der lavet stier, hvor man kan gå op på en bakke og tage billeder af broen. Derudover er det også muligt at gå på broen, så det gjorde vi naturligvis også. Dog var vejret meget træls, da det støvregnede en del, og samtidigt var der meget tåget, hvilket iøvrigt også kendetegner San Francisco! Efterfølgende gik vi ned til Pier 39, hvor der sædvanligvis er mange søløver at se. Dog svømmer de væk om sommeren for at parre, så der var kun få tilbage. Dagen sluttede med et besøg i en biograf i Oakland, hvor vi skulle overvære den nye Jurrassic World. Helt vild god film efter min mening!
I går var vi tidligt oppe, da vi skulle ud og se Alcatraz, som er en tidligere fængselsø, hvor bl.a. Al Capone sad i fængsel. Øen ligger cirka 1,5 mil fra San Francisco. For at komme på denne tur skal man booke minimum en måned i forvejen, så vi bookede turen allerede engang i april, og det kostede omkring 200 kr. pr. person. Det var en vildt fed oplevelse, og der er mange billeder derfra! Se dem længere nede. Efter turen i fængsel, gik vi op og så Lombard street, som er verdens mest snoede vej. Her kunne man også se hvor kuperet San Francisco er, selvom vi synes at Seattle faktisk var noget mere kuperet 😀 Til sidst gik vi ned mod shoppinggaderne omkring Union Square, hvor jeg naturligvis fik købt et par sko mere (5 par INDTIL VIDERE, hihi) og Maria fik købt lidt tøj og andet.

I dag skal vi se Golden Gate park og meget andet, men det kommer op på bloggen en af de kommende dage 🙂

– Daniel

IMG_5132

IMG_5136

IMG_5140

IMG_5152

IMG_5157

IMG_5159

IMG_5160

IMG_5170

IMG_5172

IMG_5180

IMG_5199

IMG_5202

IMG_5209

IMG_5207

IMG_5217  IMG_5230

IMG_5234

IMG_5235

IMG_5239

Floating Homes, Century Link Field & Mt. Rainier

Onsdag startede vi dagen med at besøge de såkaldte “Floating Homes” i Lake Union, som er et område med husbåde, hvor folk bor. Det er lidt svært at forklare, men billederne viser det meget godt. Det minder mest om små sommerhuse, der flyder på vandet. Man må ikke gå ind på alle broerne til bådende, da de ikke vil have uvedkommende ind. Nogle steder måtte man dog, og det er meget sjovt at se, hvordan man kan bo på denne måde. Flere af husene var flere etager høje, hvor man slikke sol på taget, og mange havde også en båd til. Det var meget sjovt at se! 🙂
Dernæst besøgte vi Century Link Field, som er Seattle Sounders’ og Seattle Seahawks’ stadion. Stadionet er kæmpe stort og kan rumme 70.000 mennesker. I Sounders spiller bl.a. Clint Dempsey, som tidligere har spillet i Tottenham 🙂 Det var en god og spændende rundvisning, hvis man interesserer sig for det.
Efter rundturen på stadion, besluttede vi os for at tage et kig rundt i den gamle bydel af Seattle, hvor der lå en masse fine gamle bygninger. Områdets butikker var dog mest værtshuse, men det var nogle ældre af slagsen, hvor flere var lidt Cowboy-inspirerede. Det var meget sjovt at se. Til slut tog vi mod Chinatown, som måtte siges at være meget skuffende. Et ret forladt område uden noget specielt interessant at kigge på.
Sidst på dagen tog vi i Alderwood Mall, hvor jeg fik købt en plade med Kendrick Lamar, og Maria fik købt lidt tøj. Jeg fandt også en halv meter høj Stormtrooper, som jeg forelskede mig i, men kom i tanke om, at jeg skal have den med hjem i min håndbagage, og det kan ikke lade sig gøre… Øv!

I går pakkede vi vores kufferter og kørte mod Packwood over Mount Rainier. Mount Rainier er det største bjerg i staten Washington. Vi kørte op til to forskellige udkigsposter, som hedder Sunrise Trail og Paradise Trail. De to steder er henholdsvis 1,9 km og 1,6 km over vandoverfladen. Sunrise er det højeste punkt, man kan komme i bil, når man “bestiger” Mount Raninier. Man kan så vælge at forsætte til fods. Bjerget er over 4 km. højt, og der er derfor sne på toppen af bjerget året rundt. Jeg synes ikke, jeg behøver fortælle så meget mere om stedet, så jeg vil blot lade billederne tale for sig selv. Men der er ingen tvivl om, at Mount Rainier er noget af det flotteste jeg nogensinde har set!

De sidste to billeder er fra stedet, hvor vi sov i nat. En lille, sød træhytte midt i skoven uden for byen Packwood.  

– Daniel

IMG_4713

IMG_4720

IMG_4740

IMG_4756

IMG_4761

IMG_4789

IMG_4820

IMG_4799

IMG_4862

IMG_4849

IMG_4827

IMG_4883

IMG_4893

De første dage i Seattle

Hej derude!
En lille update fra Seattle. Vi ankom i går (mandag) om eftermiddagen efter en lang flyvetur med 3 timers forsinkelse forinden. Da vi landede, hentede vi vores bil, som er en super fin Ford Escape – så nu passer vi godt ind med alle de andre store biler herovre 😉 I vores nye bil kørte vi ind til Seattle centrum, som ved første indtryk var en rigtig flot og charmerende by med meget stejle veje. De flester steder i byen er der udsigt til vandet, og det har bestemt også sin charme!
Vi gik en tur på Pike Place Market, som er et lokalt “farmers” market med en masse anderledes butikker og boder. Her kan købes frisk fisk, frugt, blomster, krydderier, kager, en masse spøjse souvenirs og meget andet. Vi købte friske hindbær og så os lidt omkring. På markedet ligger også verdens første Starbucks – en attraktion, som tiltrak mange turister. Da markedet begyndte at lukke, fandt vi os noget at spise, og bagefter kørte vi hen og indlogerede os på vores hotel. Vi bor på Days Inn i Lynnwood. Et ganske fint, lidt gammeldags hotel.

I dag startede vi dagen med at hoppe i bilen og køre til Kerry Park. Parken er egentlig bare et lille græsområde med en fantastisk udsigt over Seattle og vandet. Vi fik taget en masse billeder af det smukke syn, inden turen gik videre til Space Needle, som er Seattles varetegn; et 184 meter højt tårn, som vi selvfølgelig også skulle op i. Virkelig god udsigt heroppefra også. Bagefter gik vi langs vandet ind mod Seattles centrum. Byen er virkelig flot. Rent, pænt og med høje skyskrabere lige ud til vandet. Og så gør solstrålerne også bare alting lidt pænere. I dag har der været mellem 25 og 30 grader.
Vi fik shoppet lidt i Seattles centrum – Pine St, Pike St og 5th Avenue. Daniel købte et par LP’er, min far købte tøj og jeg lidt sager fra MAC. Da fødderne var næsten slidt op, fandt vi os et sted at spise aftensmad og tog så tilbage til hotellet. Vi er trætte og stadig lidt plagede af jetlag (tidsforskellen er trods alt 9 timer!), så vi skal snart under dynen 🙂 

– Maria

IMG_4696

IMG_4619

IMG_4624

IMG_4625

IMG_4633

IMG_4643

IMG_4661

IMG_4678

IMG_4690

IMG_4692

IMG_4635

IMG_4697

IMG_4699