Welcome to Miami

Lock & Load

Vi har i dag valgt, at vi begge ville skrive i bloggen, fordi vi har oplevet så meget, så derfor er der to indlæg for i dag.

I dag har vi været på skydebane og på en ubeskrivelig zoo tur! Dagen startede for mit vedkommende med en tur i både pool og jacuzzi. Dernæst spiste vi morgenmad her på værelset. Vi har bare købt en pakke Kellogg’s og noget mælk, så vi ikke behøver bruge alverdens penge på mad hver dag. Der er nemlig nogle lidt dyre ting, vi gerne vil opleve her i Miami. Det vil i også hurtigt finde ud af herunder 🙂

Jeg har lige siden vores beslutning om at tage til USA, gerne villet prøve at skyde med automatiske rifler, da det lød som en fed oplevelse. Jeg havde sådan set ikke ret store forventninger til mig selv, for jeg kan huske da jeg skød med luftgevær i Djurs Sommerland for 100 år siden, at jeg aldrig kunne ramme indenfor papskiven. Men anderledes skulle det vise sig at gå denne gang!

Vi tog ind til et sted, der hedder Lock & Load, som vi havde hørt om igennem TripAdvisor. Det er faktisk det sted, som ligger nummer 1 over attraktioner i Miami. Folkene derinde var virkelig flinke, og jeg havde allerede valgt en pakke fra hjemmesiden, inden vi kom, så jeg skulle skyde med følgende; HK MP5, Glock 18 Submachine Gun & en Colt Commando, alle med 9mm kugler. Det var MEGA FEDT! Hold nu op, hvor synes jeg det var sjovt! Og det gik over alt forventning! Jeg ramte to skud ved siden ud af 75, selvom jeg både skød i single-, burst- og automatisk mode. Single er, hvor den skyder en kugle af gangen. Burst er, hvor den skyder med 3 af gangen, og automatisk mode er, hvor den skyder, indtil man giver slip. Det endte da også med, at instruktøren roste mig flere gange! Men det var helt vildt fedt, og selvom det var lidt dyrt (jeg gav 139$/760 dkk), så var det stadig oplevelsen værd! Kan helt klart anbefales. 

Da jeg var færdig med skydningen snuppede jeg tre af kuglehylstrene, der lå på gulvet – jeg skal jo have lidt ekstra specielle souviniors med hjem! 🙂 Derudover fik jeg også udleveret en slags mønt, som ligner en poker jeton, hvormed jeg kan bevise at jeg kan skyde med rifler. Disse bliver også udleveret til politimænd og folk i den amerikanske hær. 

Daniel

IMG_3380IMG_3383IMG_3389IMG_3392IMG_3506

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Welcome to Miami