De sidste dage i Chicago

Så er det tid til at forlade Chicago i morgen tidlig! Lige nu sidder vi og lader op til en lang køretur i morgen, mens vi ser basket/Venner og drikker øl/cola 😉
I går var vi oppe i Willis Tower – Amerikas højeste bygning. 442 meter oppe, 105. sal. Og som om det ikke var grænseoverskridende nok at være så højt oppe, så besluttede vi os også for, at vi godt turde gå ud på det såkaldte SkyDeck, som er en glas-boks, hvor man får følelsen af at træde ud i den fri luft. Dét var vildt! Vi turde nærmest ikke kigge ned, og vi klamrede os til hinanden, selvom vi inderst inde nok godt vidste, at der ikke ville ske noget. Men har man højdeskræk i forvejen, er den altså svær at benægte, når man står på glas i 442 meters højde!
Derudover spiste vi på Gino’s Pizzeria i går, som er kendt for at lave Deep Pan pizza’er. Det var dog ikke nogen success for vores vedkommende. Vi fandt i stedet en bar, hvor vi kunne se fodbold og drikke en kold cola. Resten af dagen i går brugte vi på at gå rundt i Chicagos gader og kigge lidt i butikker.

I dag har vi været på Field Museum, der blandt andet har det mest komplette skelet af en dinosaur nogensinde. Dog var skeletterne næsten også det eneste, vi fandt spændende. Vi indså, at vi nok stadig ikke er blevet helt gamle (eller bare historie-interessede) nok til at gå på museum 😀
Derefter kørte vi ned på Navy Pier, som er en 1 km. lang havnemole med forlystelser, restauranter, butikker og meget mere. Her gik vi en tur og fik en is. Det var alt for denne gang.

Godnat herfra!

2014-06-14-13.36.452014-06-14-13.36.58IMG_28452014-06-15-16.18.032014-06-15-14.43.55-1IMG_2859IMG_2860

Dag 3 & 4 i Chicago

I går, torsdag, stod dagen på shopping i byens gader og besøg i Millennium Park, hvor den berømte “The Bean” eller “Cloud Gate” befinder sig. En virkelig stor og flot park med blandt andet en kæmpe scene til udendørs koncerter. Dog startede dagen i går med, at Maria opdagede, at der hang en bøde på sideruden af bilen, som var for at holde for tæt på en brandhane. Når ja, man er vel brandmand… 😀 Vi har da også kun været i USA i 3 dage, så er det vel ikke for tidligt at få en bøde!

I dag, fredag, har vi været i Lincoln Park Zoo, som er en gratis zoologisk have i den nordlige del af byen. Zoo’en ligger i Lincoln Park (obviously), hvor vi også tilbragte noget tid i dag. Vi var også nede og gå ved stranden. Her til aften har vi været i den anden ende af byen i en anden park, hvor der var film under åben himmel. Her så vi “Frozen” og spiste en masse snoller. Begge dage har der været dejligt vejr, sol og 20-25 grader.

2014-06-12 10.01.49IMG_2815bønneIMG_28232014-06-12 15.00.52udsigtIMG_2836IMG_2843

 

Gråvejrsdag

I morges, efter en god lang nattesøvn, kørte vi fra Champagne Lodge & Luxury Suites og ind mod midtbyen. Vi startede med at købe os indgang til Shedd Aquarium, verdens største indendørs akvarium. Her brugte vi en times tid, inden vi skulle på guided tour på Soldier Field (Chicago Bears’ hjemmebane) – et KÆMPE stadion, som man nok også kan se på billederne. Her fik Daniel også købt en fodboldtrøje i fan-shoppen, men det kan vel ikke undre nogen… 😉
Derefter gik vi tilbage til akvariet og fik set resten af det. Så gik turen videre til den lejlighed, som skal være vores hjem de næste 5 dage. Vi har lejet det hos private; to super søde amerikanere! Vi blev modtaget med et stort smil og fik at vide, at vi bare skulle komme og banke på deres dør, så snart vi manglede noget. Vores fine lejlighed kan ses på billederne nedenfor – jeg vil lade dem tale for sig selv. 
Vi lavede selv aftensmad i dag, som blev til lækker spaghetti med kødsauce (a lá Daniel) 🙂 
Jeg er en træt mus i dag, så det bliver et kort indlæg denne gang. Jetlag’et kan for alvor mærkes nu, så selvom klokken kun er 21.30 her, så er den jo 4.30 i Danmark, og det kan min krop vist godt mærke!

IMG_2770IMG_2787IMG_2807IMG_2801 IMG_2802 IMG_2804 IMG_2803 IMG_2805 IMG_28082014-06-11 20.08.58

Maria

Så er vi ankommet til Chicago!

Så ankom vi til Chicago, og selvfølgelig ikke uden problemer. Først og fremmest kunne vi ikke få checket ind i Billund, fordi systemet kunne ikke finde ud af, at vi skulle checke ind med British Airways, da vi skulle mellemlande i Manchester.

Nå, men ombord kom vi, og vi blev noget chokerede, da vi var på vej mod gaten. Flyvet var nok 10 meter langt, og vi troede næsten, vi skulle være de eneste der kunne komme med, men der var da 25 med flyveren 🙂

Den meget lille flyver, vi fløj med fra Billund til Manchester.

Den meget lille flyver, vi fløj med fra Billund til Manchester.

Så kom vi til Manchester, hvor alt forløb som det skulle, og vi fik udlevet en indrejse formular, som vi skulle aflevere i Chicago efter den aaaaaalt for lange flyvetur (8 timer).

I Chicago blev vi mødt ved indtjekningen af en rigtig kold amerikaner, som udspurgte os, hvad vi ville i USA og om vi havde arbejde. Dernæst ville han hører vores historier hver især, over hvad vi skulle lave i landet og hvorlænge vi skulle være hvert sted. Heldigvis er det ikke alle amerikanere, der er sådan!

Dernæst forlod vi lufthavnen i en shuttlebus, som kørte os mod biludlejningen, Avis. Hos Avis var der selvfølgeligt også problemer. De gav os en bil, som vi (eller jeg) nægtede at tage imod, fordi den var alt for lille! Vi fik udleveret en Ford Fiesta, hvor jeg ikke engang kunne have mine ben i 90 graders vinkel. Han kunne godt se, at det ville være et problem, så vi fik i stedet en rigtig lækker Kia Forte. Kia’en er stor og rummelig og derudover er den helt lydløs! Man kan slet ikke høre, at motoren kører. Den er så lækker og køre i!

Her er vores fine bil med massere af plads! :-)

Her er vores fine bil med masser af plads! 🙂

Men vi kørte så fra lufthavnen. Vi havde besluttet os for, at jeg skulle have lidt rutinering i bilen, så vi kørte mod nærmeste Outlet by, som lå 40 km fra lufthavnen og det samme fra hotellet, hvor vi skulle overnatte. Desuden var vejret ikke det bedste, så det var oplagt at lave noget, hvor vi ikke skulle være så meget udenfor. Turen gik fint, og jeg nyder virkeligt at køre i bilen. Det blev da også til det første køb på turen for os hver, da Maria købte et par Levi’s shorts til 21$ og jeg købte en Levi’s cowboyjakke til 73$.

Vi er begge startet på sommer indkøbene.

Til sidst tog vi til vores luksus hotel (kun for denne nat), hvor vi har privat spabad, dampbad, pejs, osv. Det er virkelig super lækkert! Hvis ikke det var så dyrt, kunne vi da godt blive her i en uges tid 😉 Men her vil vi så til at slappe af, det har været en lang dag! Vi slutter lige af med billeder af stedet…

Suiten udefra.

Suiten udefra.

Suiten indvendig, med boblebad og lækker dobbeltseng.
Suiten indvendig, med boblebad og lækker dobbeltseng.

Daniel