Dag 3 & 4 i Chicago

De sidste dage i Chicago

Så er det tid til at forlade Chicago i morgen tidlig! Lige nu sidder vi og lader op til en lang køretur i morgen, mens vi ser basket/Venner og drikker øl/cola 😉
I går var vi oppe i Willis Tower – Amerikas højeste bygning. 442 meter oppe, 105. sal. Og som om det ikke var grænseoverskridende nok at være så højt oppe, så besluttede vi os også for, at vi godt turde gå ud på det såkaldte SkyDeck, som er en glas-boks, hvor man får følelsen af at træde ud i den fri luft. Dét var vildt! Vi turde nærmest ikke kigge ned, og vi klamrede os til hinanden, selvom vi inderst inde nok godt vidste, at der ikke ville ske noget. Men har man højdeskræk i forvejen, er den altså svær at benægte, når man står på glas i 442 meters højde!
Derudover spiste vi på Gino’s Pizzeria i går, som er kendt for at lave Deep Pan pizza’er. Det var dog ikke nogen success for vores vedkommende. Vi fandt i stedet en bar, hvor vi kunne se fodbold og drikke en kold cola. Resten af dagen i går brugte vi på at gå rundt i Chicagos gader og kigge lidt i butikker.

I dag har vi været på Field Museum, der blandt andet har det mest komplette skelet af en dinosaur nogensinde. Dog var skeletterne næsten også det eneste, vi fandt spændende. Vi indså, at vi nok stadig ikke er blevet helt gamle (eller bare historie-interessede) nok til at gå på museum 😀
Derefter kørte vi ned på Navy Pier, som er en 1 km. lang havnemole med forlystelser, restauranter, butikker og meget mere. Her gik vi en tur og fik en is. Det var alt for denne gang.

Godnat herfra!

2014-06-14-13.36.452014-06-14-13.36.58IMG_28452014-06-15-16.18.032014-06-15-14.43.55-1IMG_2859IMG_2860

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dag 3 & 4 i Chicago