Warner Bros & Santa Monica

Hollywood Boulevard, Venice Beach, La Brea Tar Pits & The Grove

Så gik dén weekend i L.A. – det er gået alt for hurtigt! Ligesom alle de andre uger herovre… Det er slet ikke til at forstå at vi har været i USA i over en måned nu! Vi er slet ikke klar til at tage hjem om 9 dage – men på den anden side savner vi også Danmark og familie/venner en smule 😉
I går startede vi dagen med at tage ned på Hollywood Boulevard og se Walk of Fame. Det er den gade, hvor man altid ser turister tage billeder af de røde granit-stjerner, som ligger i fortovet. Og det gjorde vi selvfølgelig også! Vi shoppede også lidt i området og var forbi Dolby Theatre, hvor der er en god udsigt til Hollywood-skiltet og lidt forskellige butikker. Bagefter kørte vi til Venice Beach. Vi gik en tur på Ocean Front Walk, som er en gågade, der strækker sig hen langs det meste af stranden. Her er der en masse spøjse butikker og gadesælgere. Du kan erhverve dig alt lige fra hash, tattoveringer og piercinger til sommerkjoler, souvenirs og soft-ice. Vi så selvfølgelig også Muscle Beach, som er et udendørs træningscenter på stranden. Det var meget sjovt at se, og det var da også en rigtig lækker strand!

I dag har Daniel og jeg kun været sammen med mine forældre, da de andre var i Universal Studios. Vi startede dagen med at køre ned til La Brea Tar Pits, som var en ret anderledes oplevelse! Tar Pits er en gruppe søer/sumpe, som ligger i en park i Los Angeles, hvor tjære stiger op fra undergrunden og laver sorte, klistrede aftryk. I søerne er der konstant bevægelse, da tjære-dampene laver store bobler i vandet og spreder en lugt af asfalt i hele området. Her er også blevet gravet mange fossiler og skeletter op, da mange dyr er blevet fanget af det klæbrige vand i søerne for mange tusinde år siden. Det er virkelig mærkeligt at se sådan et “giftigt” og særpræget sted midt i L.A.’s hjerte!
Efter besøget i parken gik vi hen til The Grove, som er et shopping-område i West Hollywood. Det er et super fint område, som minder lidt om en landsby med sporvogne, små parker og springvand. Ved The Grove ligger der også et Farmers Market, som er en samling madboder og små spisesteder. Her kan du både få frisk mad fra det lokale landbrug, hjemmelavede kager, sushi, store hotdogs, kebab, frisk frugt, slik i alle afskygninger – alt hvad hjertet begærer! Det var et rigtig hyggeligt sted, hvor man sikkert kunne få flere timer til at gå med at kigge på alle de små boder. Det kan helt klart anbefales.
Her til aften var i en tur oppe ved Hollywood-skiltet (igen), og derefter kørte vi hjem og grillede for sidste gang i vores dejlige hus. I morgen går turen til Arizona!

Maria

LørdagIMG_3893IMG_3897IMG_3909IMG_3911IMG_3914

 

Søndag
IMG_3926
IMG_3938IMG_3937IMG_3934IMG_3958IMG_3959IMG_3954IMG_3941IMG_3965

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Warner Bros & Santa Monica