Smukke Niagara Falls

Turister i New York

I dag var vores første hele dag i New York. Vi ankom i går omkring kl. 19 til vores lille lejlighed i Brooklyn. Vi startede med at gå ud og finde et møntvaskeri, hvor vi fik vasket noget tøj. Det var en anderledes oplevelse, når man ikke har prøvet det før, men folk var super søde til at hjælpe os (som de fleste amerikanere er).

I dag har vi så set nogle mere eller mindre typiske turist-ting i New York; vi har set Frihedsgudinden, besøgt 9/11-mindesmærket, gået igennem Wall Street, shoppet på Broadway og spist aftensmad på en café i East Village
Vi besluttede os for at tage den billige løsning, da vi skulle se Frihedsgudinden, så vi tog færgen til Staten Island, som er gratis. Derfra kunne vi se statuen på nogenlunde tæt hold, men vi kom selvfølgelig ikke lige så tæt på, som når man betaler for det. Men det var en helt fin løsning, hvis man vil spare lidt penge 😉
9/11 mindesmærket er først blevet færdigt for nyligt, og det var rigtig flot. Helt klart et værdigt mindesmærke for de mange ofre og deres pårørende. Der er blevet lavet 2 store “vandfald” i jorden, hvor de to World Trade Center’s stod, og på kanten af vandfaldene står der navnene på alle dem, der døde ved ulykken. Derefter var det tid til shopping, og vi blev ret hurtigt opslugt af Broadway’s mange butikker! Vi fik da også begge brugt lidt penge (SURPRISE). Vi sluttede af med aftensmad på Yaffa Café i East Village – et hyggeligt og lidt anderledes sted med en buddhistisk-lignende udsmykning. Her fik Daniel spaghetti bolognese, og jeg prøvede en lakse-burger. 

Nu sidder vi igen i vores lille lejlighed med trætte ben og ømme fødder. Men sådan skal det jo være, hvis man vil opleve noget. Så er det godt vi har Ben & Jerry’s til at hjælpe lidt på det 🙂 Godnat fra fantastiske New York!

– Maria

IMG_2955IMG_2956IMG_2966IMG_2965IMG_297310373716_10152494015518815_62472002674031036_nIMG_2979 10426830_10152494015408815_8285132035959745820_n

1

  • mor

    Hej i to, så dejligt at følge jeres færd her på siden, betyder virkeligt meget for os herhjemme at se og høre hvad i oplever, ser, mv. ved godt det er et stort arbejde for jer at ajourføre, men tak fordi i gør det og gør det så godt!

    begyndte helt at tude her i morges da jeg så billederne af ground zero, kan kun forestille mig hvor vildt det måtte have føles at stå der og læse alle navnene på de døde, uha, men stort de har lavet så flot et minde.

    her går tingene som de plejer, far siger du Daniel skal være opmærksom på at banken har hævet flere gebyrer på kr. 30, ved ikke om du er klar over det, men lidt øv hvis du først finder ud af det når du kommer hjem. ved ikke om det er når du bruger dit kort, måske i skal finde ud af.

    ellers håber vi at skrive under en af de kommende dage, så er lejemålet vores, og vi kan endelig komme aktivt igang! juhuu.

    ellers kan vi kun sige af i har en masse af vores allesammens venner der følger denne dejlige blog, og familien ikke at forglemme

    sender lige en knusser og siger snart go nat herfra, glæder os til at høre nyt, knusser mor og far

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Smukke Niagara Falls